30 NYE EJERLEJLIGHEDER

OG BYHUSE

MAD

MAD OG KULTUR bliver en integreret del af byggeriet. I nederste del af byggeriet kan man med stemning fra alverdens madmarkeder møde kokkene i øjenhøjde og finde mad til alle døgnets måltider. Stueetagen indrettes med minikøkkener og madboder af høj kulinarisk standard, målrettet både beboere, naboer, forbipasserende og metropassager.

Den indskudte mezzaninetage får fleksibelt indrettede lokaler, hvor man kan spise under roligere forhold eller deltage i kulturelle arrangementer såsom foredrag, events, undervisning og også afholde private arrangementer.

Med sin beliggenhed centralt på alléen oven på den nye metrostation bliver Frederiksberg Allé 41 et nyt urbant mødepunkt.

Der kan komme mindre ændringer ift. det viste.

FREDERIKSBERGS NYE MIDTPUNKT

METRO

NEM ADGANG til hele byen får man via nedgangen til den nye metrostation Frederiksberg Allé. Farven grøn kendetegner både Frederiksberg Allé 41 og den underjordiske metrostation.

På alléen lyser de grønne lindetræer op med stærke grønne farver både forår og sommer. Grøn er også farven man møder, når man har passeret hovedindgangen til Frederiksberg Have.

Under jorden i den nye metrostation lyser den grønne farve op i form af lysspil på væggene, der er beklædt med keramiske plader i forskellige markante grønne nuancer og med vekslende overflader.

FREDERIKSBERG C

På Frederiksberg får du det bedste af det hele: En grøn bydel med masser af træer, tæt på byens store haver – og både et stort udbud af lokale specialbutikker og større butikker i Frederiksberg Centret.

Bymiljøet spænder fra de grønne oaser til klassisk arkitektur, både arbejderboliger, funkisvillaer, herskabsboliger og Frederiksberg Slot. Når du vil gå eller løbe en tur, er der nok at vælge imellem: Skal det være Frederiksberg Have, Søndermarken, universitetshaverne ved KU Science eller Haveselskabets små haver ved Frederiksberg Runddel?

Menu